fredag den 10. maj 2013

Godt begyndt...

... Er som bekendt halvt fuldendt. 

Jeg er endlige kommet igang med mit Kauniprojekt. Jeg har ventet ret længe på garnet da den petroliumsfarvede har været i restordre. Jeg havde engtligt tænkt, at der i stedet for den orange skulle have været Lime, men synes det spiller lidt bedre med den orange. 

Tæppet er hæklet af 6-kanter der er hæklet sammen. Jeg ved endnu ikke hvor stort det lige bliver, men skal nok melde om processens videre forløb. 
Jeg smider måske endda en DIY op på et tidspunkt (!)


Farverne der er brugt er: 
FF Marine, RR7 Lys Grøn, , QQ Orange, NN Mørk Sennep, UU Khaki og ZZ Petrol

torsdag den 18. april 2013

Nyt etui til hæklenåle

Jeg har haft brug for at skifte mit etui til hæklenåle ud. Det gamle var blevet lidt løst i det. Jeg ved dog ikke om jeg er blevet 100% tilfreds med det - synes den brune er lidt 'falmet' - men så er det jo bare med at gå i sving med endnu et. 

Jeg har hæklet det ud fra LutterIdyls opskrift - her
Det er superlet at hækle og lækkert når der er styr på sagerne efterfølgende. 
Garnet er fra Søstrene Grene og elastikken er fra Stof 2000. 









mandag den 8. april 2013

I anledning af forårets komme


Jeg forsøger at fremprovokere det gode forårsvejr. Det er ud fra min teori om at hvis man tager regntøj med på ferie, så kommer der ikke regn. Jeg har dermed forsøgt at fremprovokere det gode forårsvejr ved at hækle et pandebånd. Indtil videre har det ikke haft den store effekt - i dag (7.april) sneede det dag jeg stod op.

Pandebåndet er hæklet i Arwetta strømpegarn i mørkegrå (billedet snyder lidt). Det er hæklet i dobbelte stangmasker i et mønseter af 4 - Dvs. 4 dobbelte stangmasker og 4 dobbelte stangmasker bag om stangen. Jeg har blot målt min hovedomkreds og lavet luftmasker til det passer rundt og antallet er deleligt med 4. Bredden er lavet så det ikke er for bredt. Det er blevet en lille smule stramt, men det er også rart når det skal passe under snublekysen. 


søndag den 7. april 2013

Til kæresten min

Jeg har hæklet til kæresten... en butterfly. Det var slet ikke svært og tager ikke særlig lang tid. Jeg har brugt opskriften her fra
I stedet for at bruge en rigtig butterfly-lås har jeg hæklet en og syet trykknapper i, så den er let at lukke. 

Farven snyder en hel del på det her billede. Den er altså mørkeblå. 


Her kan man bedre se farven. Godt nok ser den lidt stor ud på dette billede, men jeg synes egentlige at den har en fin størrelse. 

lørdag den 6. april 2013

Udpluk af fødselsdagsgaver


Tirdag efter påske var det min tur til at have fødselsdag - og jeg elsker at have fødselsdag. Elsker, elsker, elsker det...
Jeg gog tidligt fri fra arbejde, så jeg kunne hygge og slappe af hjemme. 
Jeg satte mig i favoritstolen - Strandmon fra Ikea - og så min all time favorit serie, Castle. 

Nedenfor kan man se et udpluk af de fine gaver jeg fik...


torsdag den 4. april 2013

Kreativ i påsken

I påsken fik jeg endelig færdiggjort et projekt jeg længe har tænkt på at lave. 
Inspireret af Hvad bier tænker har jeg lavet små krukker med fine låg. 

- Krukkerne af porcelæn med bambuslåg og er købt i Søstrene Grene 
- Papiret er ligeså fra Søstrene Grene og det samme er akrylperlerne
- Jeg har sat papiret fast med spraylim (købt i Stark, men kan sikkert også fås i gode hobbybutikker). 
- Inden jeg limede papiret på, borede jeg et lille hul midt i låget (så undgår man, at papiret flosser). Perlerne er sat på med lædersnor gennem hullet. 

Denne agerer hjem for mine hverdagssmykker










tirsdag den 5. marts 2013

Opdatering på alle sprutterne

Som skrevet så er alle mine (2) sprutter sendt afsted. På dette link kan I se hvor mange det er blevet til i alt fra alle der har bidraget: 




mandag den 4. marts 2013

Dejlig tur til Kristiansand (eller Kristians and)

Jeg har i weekenden været på en dejlig dejlig tur til Kristiansand for at besøge to af mine rigtig gode veninder der arbejder som byplanlæggere ved kommunen. 
Vejret var perfekt der oppe - vi havde superfin sol fredag, lidt overskyet lørdag og smukt smukt søndag. 
Jeg lover, at der snart kommer noget krea på bloggen igen, men jeg har haft lidt travlt med alt muligt andet på det sidste. Jeg har dog nået at få sendt mine sprutter afsted, så håber de vil gøre gavn. Indtil jeg får kreatid igen må man nyde lidt billeder fra Kristiansand.

Kulturhuset Kilden set indefra. En utrolig flot bygning lige ud til vandet. 


View ud i posebyen. Fyldt med gamle, skæve og fantastiske træhuse. 

Fine svaner på vej mod bystranden.


torsdag den 14. februar 2013

Kage skal der til


Jeg begynder på mit nye (gamle) arbejde i morgen og har lovet at tage kage med. 
Jeg har været så heldig og selvfølgelig også dygtigt at jeg har fået en projektansættelse på tre måneder ved Nordjyllands Trafikselskab (som jeg også har været ansat ved før). 

Jeg har bagt en omgang kanelsnegle efter opskriften i Politikens bog om brød og blot erstattet rosinerne, som jeg ikke er så vild med, med marcipan og pyntet med smeltet chokolade og frysetørrede hindbær. Er spændt på hvordan det smager. 
Det fede ved denne opskrift er at man tager 1/3 af dejen og ruller ud i bunden af bradepanden og så lægger sneglene overnpå, så undgår man an man mister al den gode snask der er inden i. 

Jeg glæder mig til at starte med at arbejde igen. Dagene som ledig bliver noget kedelige i længden og flyder ret meget bare ind i hinanden. Det bliver lækkert at have noget at stå op til om morgenen og til de gode klejner det giver på kistebunden. 

torsdag den 7. februar 2013

Sprutte-Ruth

Så er Srrutte nummer to klar til at blive sendt. Denne er ikke lavet ud fra opskriften som den anden, men er free-stylet. 




Jeg har en plan om at lave endnu et havdyr med disse fine fine arme. Måske en gople... af en art, vi får at se. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...