tirsdag den 18. december 2012

Konfekture

I dag har jeg brugt en af mine mange ledighedsdage på at gøre klar til jul. Jeg har fået købt de sidste julegaver, fået ny julefrisure og sidst men ikke mindst har jeg lavet konfekt. 

På det lettere uskarpe billede ses fra oven og med uret rundt: 
- Chokoladehjerter med nougatfyld og hasselnøddebund. 
- Hasselnøddekarameller ala Anne au Chocolat med mørk chokoladeovertræk
- Hvide Chokoladehjerter med nougatfyld og bund af pistacie og frysetørret hindbær
- Karameller med saltmandler også fra Anne au Chocolat
- Lakridsmarcipan med hvid chokoladeovertræk drysset med lakridspulver og frysetørret hindbær



Resten af dagen bør gå med at læse til projektledereksamen. Jeg er igang med 6 ugers selvvalgt uddannelse. Jeg burde nok læse på det... men det er bare lidt hyggeligere at være kreativ og hygge på sofaen. I morgen har jeg dog en study-date med en veninde, så bliver jeg nok noget klogere - forhåbentligt. 


onsdag den 12. december 2012

Mere ugle

Endnu en ugle er det blevet til, men jeg glemte at lave DIY da jeg gik igang - så det gør jeg ved den næste jeg laver. Denne har fået en mønstret mave i stedet for stribet. Det tager lidt længere tid, men er også vældig fint. En butterfly fik den også. Øjnene endte med at blive noget skæve, men så kan man da se at den er hjemmegjort. 

Julepynt

Jeg fandt en opskrift på origami-julepynt på nettet og gik straks igang med at folde. Opskriften findes her
Jeg har brugt papir fra søstrene grene, både julepapiret og noget der er knap så julet. Filtkuglerne og plastperlerne er også fra søstrene.





Endelig fandt jeg dem...

Jeg har siden slutningen af november ledt efter disse fine vintergrene. Jeg er dig ikke 100% tilfreds med disse og det ærger mig meget at jeg ikke købte nogen ved grønthandleren på strøget i Århus i november. De grene han havde var så fine og høje med store bær, men jeg må nøjes med disse.

mandag den 3. december 2012

Det er sørme blevet december

I weekenden har jeg været med kæresten og svigerfamilien i sommerhus i Henne. Vejret var fantastisk og den første sne og vinterfrost gjorde vestkystens landskab endnu finere.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...