mandag den 28. oktober 2013

Sidste stop på ruten...

I denne uge skal jeg sige farvel til min arbejdsplads gennem 3 år (on/off). Egentligt er det onsdag jeg har sidste dag, men da alle min afdeling var fuldtallig i dag blev det til eftermiddags kagehygge i dag. Jeg havde bagt en drømmekage, delt den og fyldt den med nougatflødeskum med hakkede toberlronestykker i. Efterfølgende er den smurt op med creme cheese frosting og dækket med fondant. I og med at arbejdspladsen jeg siger farvel til er Nordjyllands Trafikselskab var kagen formet som en bus. 

Ved NT elsker vi busser...
Det har hele tiden været meningen at min tid ved NT skulle slutte, da jeg var ansat i en tidsbegrænset stilling, og da et spændende job blev ledigt måtte jeg søge det. 
Jeg forlader de trygge rammer ved NT til fordel for et bareselsvikariat i Aarhus Kommune i afdeling for Kollektiv Trafik - så jeg bliver i branchen. Dog med et noget længere 'pendl' end tidligere. Før kunne det klares på 10 minutter på cykel - fremover bliver det 10 min på cykel, 1time og 20 minutter i tog og 15 minutter i bus. Men jeg glæder mig til at komme i gang - og ikke mindst er jeg spændt. 

torsdag den 10. oktober 2013

Bryllupskage


Ikke nok med at jeg fik æren af at være brudepige til brylluppet, så fik min søster og jeg, som tidligere skrevet, også æren af at lave bryllupskagen til de lykkelige par. 
Her er et enkelt billede af den - jeg lægger endnu et op når jeg får de officielle billeder fra fotografen. 

Topfiguren er et salt og pebersæt med magneter. 

onsdag den 9. oktober 2013

Til bruden


Min elskede kære veninde blev gift i lørdags og jeg var så heldig at være maid of honnor, eller på godt dansk - førstebrudepige. I anledning af hendes bryllup havde jeg hæklet nogle ting til hende. 

Hjemmelavet strømpebånd. Det er lavet på gefühl, så jeg har ingen opskrift. Det smarte ved det er at det kan strammes til så det passer næsten hvert et lår 


Teknisk set er dette ikke hæklet, men hjemmelavet er det. Min veninde ville ikke have sit fine slør revet i stykker efter brudevalsen, så jeg lavede et danseslør til hende. 

Close-up af kammen på dansesløret.

Jeg nåede også lige at lave et lille etui til papirlommetørklæder til hende. Dette er også lavet på gefühl. 



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...