mandag den 8. april 2013

I anledning af forårets komme


Jeg forsøger at fremprovokere det gode forårsvejr. Det er ud fra min teori om at hvis man tager regntøj med på ferie, så kommer der ikke regn. Jeg har dermed forsøgt at fremprovokere det gode forårsvejr ved at hækle et pandebånd. Indtil videre har det ikke haft den store effekt - i dag (7.april) sneede det dag jeg stod op.

Pandebåndet er hæklet i Arwetta strømpegarn i mørkegrå (billedet snyder lidt). Det er hæklet i dobbelte stangmasker i et mønseter af 4 - Dvs. 4 dobbelte stangmasker og 4 dobbelte stangmasker bag om stangen. Jeg har blot målt min hovedomkreds og lavet luftmasker til det passer rundt og antallet er deleligt med 4. Bredden er lavet så det ikke er for bredt. Det er blevet en lille smule stramt, men det er også rart når det skal passe under snublekysen. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...